Lær at give din baby zoneterapi

Zoneterapi er en effektiv behandlingsmetode til at lindre og afhjælpe mange af de sygdomme og lidelser, som din baby måske døjer med

Kursus i baby zoneterapi

Lider din baby af infektion, forkølelse, kolik, tarmproblemer, allergi, søvnproblemer, tandfrembrud eller andet, så er det en god investering at få din baby til en zone-terapeut, men din baby vil også kunne få stor glæde af, at du selv giver den zoneterapi til at lindre 'her og nu' symptomer og samtidig forebygge nye sygdomstilstande.

På dette kursus går vi i dybden med mavetarmsystemet, og hvordan du kan stimulere og afhjælpe, når din baby lider af kolik, forstoppelse, diarré m.m.

Hvad lærer du på kurset?

• Du får en kort introduktion til zoneterapiens teori og metode

• Du får en grundig indføring i, hvordan du giver din baby zoneterapi

• Du får et materiale med en visuel oversigt over de zoner, du skal behandle på kurset

og de generelle regler for zoneterapi på babyer

• Du trænes i at give zoneterapi på din egen baby, mens underviseren hjælper og guider dig undervejs

• Du vil løbende kunne stille spørgsmål til de eventuelle problemer dit barn døjer med

Hvor foregår det og hvad koster det?

Kurset foregår på Klinikken Gammeltorv. Underviser er zoneterapeut Kamilla Siquir, som til dagligt arbejder som zoneterapeut på klinikken.

Hun har mange års erfaring med behandling af babyer. Under kurset vil der være plads og mulighed for at sætte sig lidt væk og amme, og stadig følge med i undervisningen, hvis behovet opstår.

Der er desuden puslefaciliteter og en microovn i fald du skal varme mælk/mad. Kurset varer 2 timer og koster kun kr. 500 per baby. Medbring et håndklæde eller noget blødt til underlag til din baby. Vi skal arbejde på yogamåtter på gulvet.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at skrive til reception@klinikken-gammeltorv.dk. Vi skal bruge dit navn, dit barns cpr.nr og navn samt den dato, du gerne vil på kursus. Du modtager en faktura på mail, så snart vi har modtaget din tilmelding - tilmeldingen er bindende.

Datoer

Næste kurser er:

Søndag den 15. oktober kl. 10 - 12

Søndag den 5. november kl. 10 - 12

Søndag den 26. november kl. 10 - 12

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

Kurset afholdes ved minimum 3 deltagere - aflyses kurset pga. manglende deltagere vil beløbet naturligvis blive returneret.

Tilbud til mødregrupper

Du kan også få Kamilla med ud til en mødregruppe eller lign. på hverdage, hvor du og de andre deltagere lærer at give jeres barn zoneterapi. Dette tager ca. 2 timer. Der kan være mellem 4 og 7 babyer per kursus og kurset kan afbestilles op til 7 dage før. Du arrangerer kurset i direkte samarbejde med Kamilla, så send hende gerne en mail på ks@klinikken-gammeltorv.dk, så kan I sammen finde et egnet tidspunkt.

Prisen for baby zoneterapi kursus for en mødregruppe ude af klinikken er kr. 500 per deltager + transporttid. Ring eller skriv til Kamilla for nærmere aftale og endelig pris.

Har du spørgsmål til kurset eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os på 3314 1718.